Zen i Aarhus
Søndag i lige uger kan du deltage i Zazen (Zen meditation) privat hos mig på Byvej 19 i Beder i tidsrummet 11-13.
For at deltage, skal du melde dig på mail senest to dage før – dvs fredag i de uger, vi sidder.
Tilmelding, eventuelle spørgsmål og andre forespørgsler kan sendes til jacob@aremark.dk
Du kan også skrive til mailen, hvis du gerne vil på vores mailingliste, så du får en fast reminder i de uger, hvor vi sidder, samt info om events, vi holder.
Næste Zazen foregår: 3. maj kl 11-13


Programmet er som følger:
11:00-11:35 Første Zazen-periode
11:35-11:45 Kinhin – gående meditation
11:45-12: 20 Anden Zazen-periode
12:20-13:00 Te og samtale
- Kom venligst 10-15 minutter inden start.
Døren låses, når vi går i gang

Andre Begivenheder
“ZEN & JORD”
– er et arrangement som Beder Zen-do afvikler i maj 2026
Det er første gang, vi kombinerer Zazen (meditation) med traditionel Samu (arbejds-praksis).
LÆS MERE HER
“ZEN DAY”
Vi får d. 20. Juni besøg af en lille gruppe munke og nonner fra det Tyske Zen Centrum i Schönböken.
De vil facilitere en hel dag med meditation, samvær og samtale
LÆS MERE HER
Hvad er Zazen?
Nogle ord om Zen fra Sohaku Okumura
Zazen er meditation i den zen buddhistiske tradition.
Når vi øver, gøres det enten siddende eller gående.
Den grundlæggende idé med Zen-praksis er, at slippe de lag, vi almindeligvis lægger ovenpå vores oplevelse af os selv og verden omkring os. Det kan være lag, som handler om, hvad jeg føler eller synes om bestemte ting, mennesker eller aspekter af mig selv.
Når vi sidder i Zazen, øver vi os i at gennemskue alle disse her lag, og bare være til stede uden at blive revet med eller forsvinde. På den måde kommer vi både tættere på os selv og på verden omkring os.
Hvordan gør man i praksis? Kom og find ud af det…
Hvem står bag?
Zazen foregår privat hos mig, Jacob.
Jeg har været praktiserende buddhist i omkring 10 år, og rejser jævnligt til det Zenbuddhistiske center, Jakkoji, nær Kiel for at meditere og modtage undervisning.
Det er den tyske zen-forenings hovedlærer, som har givet mig tilladelse til at udbyde Zen meditation i Danmark.
Du kan læse mere om foreningen her

Jörg & Wiebke er vores to faste undervisere til Zen-dag.
De har begge praktiseret Zen siden begyndelsen af 90’erne
Fusen // Donation
At deltage i vores begivenheder er gratis. Men har du råd, tager vi meget gerne imod en donation.
Til søndagsmeditation foreslår vi omkring 50-100 kr eller hvad der lige passer dig. (Kontant på dagen eller på Mobile Pay:6082SL)
Pengene går til indkøb af udstyr, drift at hjemmeside og andre ting.

