Kroppens indre landskaber

– en praktisk indføring i kropsbevidsthed

Hvad vil det egentlig sig at lytte til kroppen?
Spiller din krop den positive rolle, den kunne – eller er den en klods om benet på dig?
I bogen her lærer du simple, anvendelige teknikker til at opnå større kropsbevidsthed – hvilket efter min mening er den bedste, billigste og mest vedvarende vej til større livsglæde og selvindsigt.

Herunder kan du se en kort video, hvor jeg præsenterer bogen…

I 2018 udkom jeg med bogen “Kroppens indre landskaber”.

Bogen er en på én gang praktisk og teoretisk indføring i kropsbevidsthed, med afsæt i det helt simple spørgsmål, “Hvilken rolle spiller kroppen i denne her situation?”

Bogens skelet stammer fra mit universitetsspeciale, som også handlede om kropsbevidsthed. Ovenpå er puttet min praktiske erfaring fra mange år med yoga, aikido og kropsterapi.

Der er masser af praktiske øvelser, som retter sig imod fx kroppens rolle i kommunikation, i forhold til kreative processer, konflikthåndtering, seksualitet og slet og ret meningen med livet. Du vil blive introduceret for simple, men effektive åndedrætsøvelser, for meditations- og koncentrationsteknikker med kroppen i fokus.

Og hvis du virkelig vil nørde teori, kan du også læse om kroppens idéhistorie og om, hvorfor vi ser kroppen som vi gør i dag – og hvilke problemer og udfordringer, det medfører.

Kroppens Indre landskaber

Fra en læser…

Jeg fik bare lyst til at skrive til dig om din bog “Kroppens Indre Landskaber”. Jeg er netop færdig med den og var allerede halvvejs inde i bogen i gang med at anbefale den videre – både familie, venner og klienter.

Jeg har arbejdet mange år i psykiatri, er nu selvstændig og arbejder primært med mennesker med angst og følger af stress med kroppen og det naturlige åndedræt som omdrejningspunkt. Jeg oplever meget tydeligt hvordan kroppen er blevet fremmedgjort og på ingen måde bruges som den hjælper den faktisk er.

Så derfor er jeg tosset med din bog! Nu har jeg nemlig endnu flere ord til at tale med mennesker om kroppens ressourcer og kropsbevidsthed

  • Rebekka, psykomotorisk terapeut

Du kan købe bogen i boghandlen, til mine workshops (ofte med rabat) eller du kan bestille den ved at sende mig en mail.
Prisen er kr 249,- + eventuel forsendelse ( ca. 60 kr)