Manuvision

En af de metoder, jeg benytter mig af er manuvision kropsterapi.
Jeg har en to-årig uddannelse som ManuVision kropsterapeut og -træner.

Manuvision er en dansk udviklet form for kropsterapi.

Behandlingen foregår typisk på briks og er en blanding af samtale og kropsarbejde. Som behandler anvender jeg stræk/tryk og lejlighedsvis led-løsning – alt sammen i kombinations med en særligt forløsende åndedrætsteknik.

En kropsbehandling er en god måde at mærke sig selv på. Det er svært at “snyde” på briksen, og spændinger og mønstre står ofte forbavsende tydeligt frem.

Manuvisionbehandling kan bruges til at løsne op i konkrete, fysiske skader og skavanker, samtidig med at det er en fantastisk måde at arbejde med de psykologiske mønstre, som har sat sig i kroppen på.

I forbindelse med en ManuVisionbehandling vil du typisk få nogle få, simple øvelser med hjem, som kan understøtte den proces, behandlingen har sat i gang.

Du kan læse mere om Manuvision på www.manuvision.dk